Teksteksempel

 

Teksteksempel 1 (se historien læst op via linket under historien):

 

Loppen og professoren

 

Aktiv deltagelse:

Børnene prøver at efterligne loppens lille stemme og råber med på remsen, mens de holder hænderne op som en tragt for munden. På ordet ”bang” klapper de hænderne sammen.

Ord, der kan forklares eller snakkes om inden oplæsningen: professor, luftballon, lighter.

 

Der var engang en professor, der ikke gad være professor.

Han ville meget hellere flyve i luftballon, men desværre havde han ikke råd. Han havde kun råd til at købe en loppe, og så måtte han jo lave et loppecirkus i stedet for.

Loppen lærte at lave saltomortaler og gå på loppeline og jonglere. Til sidst lærte den at skyde en lille kanon af, mens den råbte med sin tynde stemme:

”Trut, trutterut,

fyld kanonen op med krudt,

tænd den en gang

oooog …… BANG!”

 

Folk over hele landet læste om loppen eller så den i fjernsynet, og loppen var meget stolt.

”Tænk, at man kan blive så stor og berømt, når man er så lille,” jublede den og øvede sig endnu mere. Professoren tog den med på markeder, slotte og paladser, og loppen fyrede kanonen af og råbte:

 

”Trut, trutterut,

fyld kanonen op med krudt,

tænd den en gang

oooog …… BANG!”

 

Snart havde de besøgt alle de lande, de kendte. Men de havde aldrig været i et fremmed land. Så de hoppede på et skib og sejlede i lang tid, til de kom til et land uden tv, aviser eller telefoner. Der boede kun en masse vilde mennesker og en konge og en dronning med deres prinsesse på seks år. Det var prinsessen, der bestemte over dem alle sammen, for hun var så vild og uartig, at hun havde taget magten fra sin far og mor. Da hun hørte om loppen og professoren, inviterede hun dem op til slottet, hvor loppen fyrede kanonen af og råbte:

 

”Trut, trutterut,

fyld kanonen op med krudt,

tænd den en gang

oooog …… BANG!”

 

Prinsessen blev straks forelsket. ”Dig vil jeg ha’,” råbte hun og lavede sin mund lillebitte for at kysse loppen.

”Skulle du ikke hellere finde dig en sød menneskeven?” spurgte hendes mor, men så blev prinsessen rasende, og ingen turde sige hende imod.

Hun trak et hår ud og bandt den ene ende rundt om loppen. Den anden ende bandt hun fast til sin ørering, så loppen ikke kunne komme væk.

”Nu skal du og jeg altid være sammen,” sagde hun. ”Men hvis du prøver at flygte, slår jeg dig og din professor ihjel og putter jer i suppegryden.”

Loppen sad helt stille på hendes hals og turde ikke flytte sig. Og professoren blev låst inde i et værelse med hængekøje og vægge af slik, for så håbede prinsessen, at han ville være stille og ikke lave ballade. Men professoren ville ikke have slik, han ville hellere have en luftballon, så han sagde til prinsessen: ”Hvis du lukker mig ud, skal jeg lære dig at skyde med kanoner, så der falder stegte ænder ned fra himlen, lige til at spise.”

”Det kan jeg da sagtens gøre uden dig,” sagde prinsessen. Hun hentede loppens kanon og prøvede at råbe:

 

”Trut, trutterut,

fyld kanonen op med krudt,

tænd den en gang

oooog …… BANG!”

 

Men der faldt ingen stegt mad ned.

”Nej, nej, du har jo brug for en STOR kanon,” råbte professoren. ”Giv mig noget snor og en masse stof. Jeg skal også bruge en nål, en kniv og en lighter.”

”Det var da nogle mærkelige ting til en kanon,” sagde prinsessen. Men hun var nysgerrig og lukkede professoren ud.

Han arbejdede i flere dage, og til sidst havde han syet en luftballon.

”Er dét en kanon?” spurgte prinsessen.

”Ja da,” løj professoren. ”De kan se ud på mange måder. Om lidt skal jeg vise dig det.”

Han holdt lighterens flamme hen til ballonen og fyldte varm luft i den, så den begyndte at danse mod himlen. ”Hør, hvordan kanonen lader op,” råbte han. ”Men jeg kan ikke gøre den færdig uden loppen, for det er den, der er god til kanoner. Må jeg låne den et øjeblik?”

”Hmm, jeg ved ikke rigtig,” sagde prinsessen. Men hun ville jo gerne eje den flotte kanon, så hun tog hårlænken af loppen.

”Jamen, så bare et lille øjeblik,” sagde hun.

Loppen sprang op til professoren, som straks skar rebet over, der holdt ballonen fast til jorden. De steg højt til vejrs og fløj væk, mens prinsessen bandede og skreg efter dem.

Men loppen vinkede bare ned til hende og råbte:

 

”Trut, trutterut,

fyld kanonen op med krudt,

tænd den en gang

oooog …… BANG!”

 

 

Forslag til fokusord og samtaleemner:

Flyve: Har I prøvet at flyve? Var det sjovt, eller kunne I ikke lide det? Hvad kan man også flyve i? Hvor ville I gerne flyve hen? Har I nogensinde set luftballoner på himlen? Hvordan tror I, det er at flyve i sådan en?

Cirkus: Har I prøvet at være i cirkus? Hvad syntes I om det? Hvilke dyr har I set? Har I også set et loppecirkus? Hvad kan I bedst lide i cirkus? Har I set nogen jonglere og lave saltomortaler? Hvordan gør man det?

Tricks: Hvilke tricks kan loppen lave? Kender I selv nogen gode tricks?

Fremmed: Hvad betyder ”fremmed”? Har I selv været i fremmede lande? Kan I godt lide at møde fremmede mennesker?

Uartig: Hvad er det at være uartig? Har

 

I prøvet at være uartige? Hvordan? Hvad skete der så? Var I uartige, fordi I var kede af det eller bare ville lave sjov?

Forelsket: Hvorfor bliver prinsessen forelsket i loppen? Hvad tror I, at loppen føler for prinsessen? Har I selv prøvet at være forelskede? Kender I nogen, der er forelskede? Hvordan tror I, at det føles?

Nysgerrig: Hvad er det at være nysgerrig? Hvad er I selv nysgerrige efter? Kan I godt lide at være nysgerrige?

Flygte: Hvad er det at flygte? Hvorfor vil professoren gerne flygte? Har I selv prøvet at flygte fra noget? Hvilke dyr (eller mennesker) ville I flygte fra, hvis I mødte dem?

Mærkelig: Har I selv oplevet mærkelige ting? Hvad kan det være? Prøv at forestille jer nogle mærkelige ting, man kunne opleve (i børnehaven, derhjemme, på vej hjem fra skole, på sin ferie, til sin fødselsdag eller lignende). Synes I nogle gange, at andre mennesker opfører sig mærkeligt? Hvordan?

 

Aktiviteter i forbindelse med emnet:

•Lav et lille cirkus, hvor I går på line, jonglerer og laver alle de tricks, I kan finde på.

•Prøv at tegne kanoner eller luftballoner. Kan I også bygge en kanon af legoklodser eller lignende?

 

http://www.youtube.com/watch?v=8j_03A8IqTg

 

 

Teksteksempel 2

Stork langeben - omskrevet eventyr af H.C.Andersen

 

Aktiv dialogisk deltagelse: Børnene snakker med på remsen, så godt de kan, og i begyndelsen eventuelt bare på rimordene med fed. I første halvdel af verset vipper man med kroppen som en klodset stork. I anden halvdel kan man sigte med et gevær, ligesom en jæger.

Flere ideer: Når storkeungerne øver sig i at flyve, kan man eventuelt lave flyvebevægelser. Eller man kan løfte det ene ben, når storkefar står på et ben.

 

Ord, der kan forklares eller snakkes om inden oplæsningen: jæger, klodset, hævn.

 

Der var engang et storkepar, der havde bygget rede oven på skorstenen af et lille hus.

I reden lå fire storkeunger. Storkefar ville passe godt på dem, så han stod på tagryggen og holdt vagt hele dagen. Det var lidt kedeligt, så han øvede sig i at stå på et ben imens. Storkeungerne derimod havde hverken lært at gå eller stå endnu. Deres lange ben viklede sig ind i hinanden og var ikke til at styre.

Så pegede gadens børn op og drillede:

 

”Stork, stork langeben,

lang og klodset, hver og én.

Kommer jæger’n, er det slut,

for så bli’r I alle skudt!”

 

”Hvad er det dog, de siger?” peb storkeungerne. ”Bliver vi skudt?”

”I skal ikke høre på dem,” sagde storkemor. ”Der er ingen, der bliver skudt. Se bare jeres far, hvor roligt han står, og endda på ét ben, så der er ingenting at være bange for.”

Men næste dag pegede børnene igen op og drillede:

 

”Stork, stork langeben,

lang og klodset, hver og én.

Kommer jæger’n, er det slut,

for så bli’r I alle skudt!”

 

”Åh nej,” græd storkeungerne. ”Vi er så bange.”

”Der kommer ingen jæger,” sagde storkemor, ”især ikke hvis I lærer at flyve, så vi kan rejse sydpå. Dernede bygger de sjove, trekantede huse, og frøerne er så fede og lækre, at I ikke kan tænke på andet end at spise.”

”Så må vi øve os, inden jægeren kommer,” peb ungerne og øvede sig straks i at stå på taget uden at falde. Men børnene pegede hver dag op på dem og drillede:

 

”Stork, stork langeben,

lang og klodset, hver og én.

Kommer jæger’n, er det slut,

for så bli’r I alle skudt”!

 

Storkeungerne var lige ved at snuble af angst, så storkefar bøjede hovedet bagover og sagde sjove lyde med næbbet for at gøre dem i bedre humør. Men det hjalp ikke.

”Vi dykker ned og hakker deres øjne ud,” råbte storkeungerne.

”Så, så” sagde storkemor. ”Først må I øve jer. Prøv at svæve rundt om skorstenen, først venstre om, så højre om.”

”Kun hvis vi må få hævn,” sagde ungerne.

”Det må I,” lovede storkemor, ”når I er blevet gode til at flyve.”

Så de øvede og øvede sig, og hver dag stirrede de vredt ned på børnene, der pegede og drillede:

 

”Stork, stork langeben,

lang og klodset, hver og én.

Kommer jæger’n, er det slut,

for så bli’r I alle skudt!”

 

”Nu kan vi flyve,” råbte ungerne en dag. ”Nu kan vi dykke ned og hakke dem.”

”I er ikke store nok,” sagde storkemor. Hvis de får fat i jer, giver de jer til jægeren. Og så bliver I skudt, præcis som de siger. Først skal I ned til mosen og spise jer stærke.”

Så fløj familien til mosen sammen med byens andre storkefamilier, for ved mosen boede der store, saftige frøer. Og efter en måned med god mad råbte ungerne: ”NU er vi store og stærke nok. Lad os få hævn.”

Storkemor sukkede. ”Ja ja, men først må vi se, om I kan flyve, som I skal.”

Hun fløj op, og ungerne fulgte efter, for nu skulle de nok vise hende. Storkemor og storkefar fløj i en bue rundt om byen med kurs mod syd. De fløj og fløj, lige indtil det blev varmere, og de kunne se pyramiderne.

Først da landede de, og ungerne kiggede sig forvirrede omkring.

”Men hvor er børnene, der pegede og råbte:

 

Stork, stork langeben,

lang og klodset, hver og én.

Kommer jæger’n, er det slut,

for så bli’r I alle skudt!?”

”De sidder hjemme i Danmark og fryser i sneen,” sagde storkemor. ”Og for resten skulle I hellere takke dem end hakke dem, for husk, det er deres skyld, at I endelig lærte at flyve.”

 

 

 

Forslag til fokusord og samtaleemner:

Holde vagt: Hvad gør man, når man holder vagt? Hvem har brug for andre til at holde vagt?

Snuble: Hvad er det at snuble? Kender I andre ord for det? Hvad kan man snuble over?

Drille: Hvorfor driller børnene storkene? Har I selv prøvet at blive drillet? Hvordan føles det? Er der både gode og dårlige måder at drille på? Har I været med til at drille andre? Hvordan?

Bange: Hvad er storkeungerne bange for? Har I selv prøvet at blive bange for noget, andre sagde?

Øve sig: Hvad er det at øve sig? Hvad skal storkene øve sig på? Hvad øver I jer selv på, som I gerne vil være gode til?

Hævn: Hvad betyder ”hævn”? Hvorfor vil storkeungerne hævne sig? Har I nogensinde hævnet jer på nogen? Eller har I set andre hævne sig?

Mose: Hvad er en mose? Hvem lever ved mosen? Kan man svømme i en mose?

Pyramide: Hvad er en pyramide? Hvad bygger man den af?

Forvirret: Hvorfor er storkeungerne forvirrede? Har I selv prøvet at være forvirrede? Over hvad?

Takke: Hvad er det at takke nogen? Hvornår har I selv takket nogen for noget? Hvorfor siger storkemor, at ungerne skal takke børnene for at have lært at flyve?

 

Aktiviteter i forbindelse med emnet:

•Øv jer i noget, I gerne vil være gode til. Prøv også at gå på line (som storkefar gør det hen ad tagryggen), eller hop på et ben.

•Byg en pyramide af klodser eller lav en tegning af en.

•Vis, hvordan man kan gå elegant og bagefter så klodset, at man snubler.